Kreativ efterårsferie / Familiegrafik/ 12.oktober 10-13
Billetten gælder for 1 voksen over 18 + 1 barn fra 8 år.
Kom til familiegrafik i Roskilde - en skøn kreativ måde at være sammen på i efterårsferien.
Vi laver "Tryk med Tetrapak", som er en enkel og eksperimenterende grafisk trykteknik, hvor brugte kartoner (Tetra pak) omdannes til trykplader. Kartonens indvendige metaloverflade ridses med motiver, indfarves og trykkes som dybtryk. Teknikken er en sjov trykmetode, hvor både børn og voksne kan være med!
I workshoppen gennemgås hele processen: forberedelse af plader, indridsning, indfarvning og tryk på papir med dybtrykspresse. I går hjem med egne unikke tryk, og en oplevelse i et kreativt fællesskab. Workshoppen varer 3 timer, og I får mulighed for at fordybe jer i processen, og hygge sammen med andre i et kreativt fællesskab med max. 10 deltagere pr. workshop.
Der vil blive serveret kaffe, the, saftevand og snacks.
Hvor: Atelier Kōbō, Algade 6, baghuset 1.sal, 4000 Roskilde. (Indgang gennem porten ved Lagkagehuset)
Hvornår: I efterårsferien d.12. oktober kl.10.00 - 13.00
Transport: Det tager ca.8-10 min. at gå fra Roskilde St., og hvis du kommer i bil, er der betalings-parkering på Læderstræde og Schmeltz Plads.
Det med småt - afbud: Tilmeldingen er bindende, og pengene refunderes ikke. I tilfælde af, du ikke kan deltage, kan pladsen overdrages til en anden. Skriv en mail til rikke@atelierkobo.dk med dit deltagernavn samt navn og kontaktinfo på den, du gerne vil overdrage tilmeldingen til.