Atelier Kōbō er et kunstnerisk arbejdsrum med butik, der afholder workshops, events og billedkunstkurser for alle aldre.

Atelier Kōbō er et sted, hvor hænder arbejder, idéer får lov at vokse, og er drevet af nysgerrighed,fordybelse og nærvær. Her mødes mennesker omkring materialer, kreative processer, og det der opstår, når man tør eksperimentere.

Atelier Kōbō er skabt ud fra et ønske om at få nærvær, fællesskab og sanser i spil i hverdagen gennem fordybelse, kreativitet og sjove oplevelser sammen.

Atelier Kōbō

Jeg hedder Rikke Bjerg, er 50 år gammel, og stifter af Atelier Kōbō. Som uddannet grafisk- og tekstil designer fra Danmarks Design Skole, coach og lærer brænder jeg for at formidle, og skabe det trygge, nærværende og inspirerende rum, hvor kreativiteten udvikles, afprøves og nye udtryk kommer til live!

Jeg skaber selv hele tiden med mine hænder – enten alene eller sammen med andre. Idéer er der en milliard af, og jeg elsker at eksperimentere med nye tilgange og udtryksformer indenfor billedkunst, strik, tekstil, grafik, keramik, collage, strik... OG OG OG…

Jeg har lavet alverdens skabende projekter og workshops med børn og voksne i alle aldre i både skole- og kunstverdenen.

Jeg tror på, at alle har en iboende kunstnerisk og kreative evne, og at kreativitet er noget, der udvikles i fællesskaber.

BOOK WORKSHOPS & EVENTS